Monday, June 12, 2006

What are we writing for....?

Ok. Tid til sjælransagelse:

Hvorfor valgte du at blive journalist?

Hmm.... Tricky. Jeg mente, og det gør jeg stadig, at jeg ville få muligheden for at lave forskellige ting hver dag. Det lød drønspændende. Og så elsker jeg at skrive!

Elsker du at skrive? Hvorfor skriver du så ikke mere?

Puuuh. Det er sgu et godt spørgsmål. Måske jeg hellere vil skrive fiktion end Ekstra Blads-strammet tillægsords-ævl?

Fiktion?

Ja, du ved: Digtede bøger om verden på mine vilkår! Er det så svært at forstå, at man gerne vil tjene penge på den slags?

Nej, nej. Det er det vel ikke. Hvilken slags fiktion?

Det er lige problemet ikke? Det er jo let nok, at falde til patten og skrive noget Discworld (Nej, jeg har aldrig læst Discworld). Tanken om at skabe personer, universer og blive ved dem og videreudvikle dem er temmelig lokkende.

Men det er jo sådan noget nørder læser? Der er jo ikke noget højkulturelt over den slags?

Og hvad så? Skal man angle efter priser ved hver given lejlighed? Fuck den etablerede journalistiske verden og deres logrende behov for at få belønnet deres ligegyldigheder!

Nå nå! Der er en hel verden derude, der er dybt uenig, og som vil betegne dig som selvfed hykler. Du vil jo også gerne have priser. Måske ikke en pulitzer, men så da en Nobel i litteratur! Du er ikke en kæft bedre selv!

Muligvis ikke. Men hvad helvede kan man bruge en pris til, hvis den er givet for noget, man i bund og grund ikke er glad for at lave, eller lægger nogen stolthed i?

Gør du ikke det ved journalistikken?

Det ved jeg ikke... Nogen gange. Oftest jo. Så gør jeg. Men andre gange.....

Er det ikke bare DAMP-barnet i dig, der vil have alting serveret og gjort på sin måde? Burde du for helvede ikke hanke op i dig selv og blive voksen?

Det burde jeg. Jo. Helt sikkert. Men så lad mig stille dig dette spørgsmål: Hvis alt pegede i den retning... Hvis det virkelig var det eneste, der manglede.... altså at jeg blev voksen. Hvorfor er det så så svært? Hvorfor sker det ikke bare?

Det sker jo ikke bare. Det ved du jo godt. Det kræver en indsats.

Ligesom det kræver en indsats at more sig?

Ikke nødvendigvis, men nogen gange. Jo.

Samfundet har postuleret, at det er nødvendigt at være voksen for at...

Hold nu kæft din nar. Samfundet postulerer ikke noget. Du kan sagtens bruge dit liv på at være kontrær og Rasmus Modsat. Men den eneste du snyder er dig selv. Alle andre omkring dig accepterer spillereglerne. Hvornår kommer du ind i kampen?

Bare det, at vi har denne diskussion tyder vel på, at jeg er på retræten? Du var her fx. ikke for 10 år siden da det hele gik op i Hash, fest og damer.

Det behøver ikke nødvendigvis være noget dårligt, at jeg er kommet!

Lover du det?

Det lover jeg.

Jeg behøver ikke pakke mine ting?

Nix. Der er plads til os begge.

Yeah?

Yessir. Og få så lige fingeren ud og få skrevet den bog. Du aner ikke, hvor den ender, før du prøver

Skal nok.....

0 Comments:

Post a Comment

<< Home