Cirkulær Litterær

Jeg har en frygtelig kedelig evne til at ende med at gå i ring, når det gælder bøger, der skal læses.

Jeg ender med at læse de samme bøger igen og igen. Selvom det selvfølgelig er gode bøger, så er det ikke særlig horisont-udvidende.

Vel?

Den sidste i karrusel-turen af min boglige tilværelse er tredjegangs-besøget på William Gibsons FREMRAGENDE bog: All tomorrow's parties.'

Det er den slags bøger, der får skribenten op i mig. Den der får mig til at sidde og tænke: Hold da OP, hvor skal jeg bare være forfatter, når (hvis) jeg en dag bliver stor.

Og samtidig viser den, at det bare ikke er så lige til at skrive en bog.

Før den har jeg læst noget af Uffe Ellemans 'Fodfejl', Det meste af 'Generation Fucked Up' (Undskyld, men jeg fik halsbrand og kvalme af det Othello-lagkage tunge sprog, de to ellers intelligente herrer Albæk og Hylleberg benytter sig af) og før den pløjede jeg mig gennem 'The Guide' igen... for 12. eller 13. gang.

Faglitteratur skal godt nok være storartet, før jeg gider læse det igen og igen. Eller også skal det bare være svært at sætte sig ind i. (Her tænker jeg specifikt på Christopher Hitchens bog 'The Trial of Henry Kissinger', der i min paperback-udgave har begået den brøler at indføre visse ændringer til manus allerforrest. (Det udsagn, vi benytter af os på side 257 er selvfølgelig ikke 'har været', men 'skal være', det resulterer i, at accepten af ordren underskrevet af Richard M. Nixon, ikke er gyldig, i modsætning til tidligere troet og derfor...." *SKRIG*

Eller måske bare: Ahva?

Nå, men fag- litteraturen til side. Mine skønlitterære vaner er gået i selvsving.

Det har jeg besluttet at gøre noget ved.

Jeg har købt de to første bøger i Discworld-serien.

Ja, ja. Kald mig en nørd. Nu vil jeg se, hvad det handler om. Jeg har tidligere læst 'Good Omens' af Pratchett (Forfatter til Discworld, for de uvidende) og Neil Gaiman (ikke forfatter til Discworld).

Fremragende bog.

Det er egentlig lang tid siden, jeg læste den sidste gang for syvende gang.

Måske....