SPAAAAAAAAS!!!

Foran mig ligger over 20 kilometer langsomt opvarmende asfalt. Asfalt der i over 50 år har båret motorsportslegender til sejr og til ulykke. Nu ligger den og venter på, at jeg skal gøre det, som Niki Lauda, Stirling Moss og Jackie Stewart har gjort før mig.
Jeg skal køre på 'Det Grønne Helvede'. Jeg skal køre på den sagnomspundne gamle Nürburgring. Jeg skal opfylde en af mine barndoms drømme.
Løbene har været vist på TV. Jeg kan huske at se racer-biler hugge sig gennem banen i det kuperede terræn. Nu får jeg chancen for at opleve det selv. At se, høre, lugte og føle oplevelsen fra første parket. Bag rattet.
Og intet kan helt sammenlignes med det. Men sanserne er vakt, og hver eneste lille detalje gemt i hukommelsen.
Dækkene giver et lille hvin, som jeg accelererer voldsomt op, og med fordums tids racerheltes øjne i nakken, er der meget på spil. Jeg ved det. I dette øjeblik er jeg racer-køreren over alle racer-kørere.
Speederen helt i bund. Så gik starten.
Bilen mærker presset med det samme. Dækkene piber, som bagenden er ved at skride ud. Motoren brøler ved de 6.000 omdrejninger i minuttet, og speedometeret når over de 200. Uden at have registreret det breder et smil sig over mit ansigt.
Hele mit liv har jeg håbet på, at jeg en dag ville komme til at køre på denne bane.
Nu sker det. Mens jeg bliver kastet rundt i sædet, som bilen bliver udsat for vrid i rattet, går det op for mig, hvad det egentlig er jeg laver.
At min drøm går i opfyldelse. Lige nu. Lige her.
Og smilet bliver bredere.
14 minutter og 47 sekunder senere, bevæger jeg mig ind i pitten igen. Jeg har gennemført en omgang. Jeg er i live. Bilen er hel. Jeg har gjort det, som Niki Lauda gjorde. På mere end dobbelt så meget tid, men jeg har gennemført en omgang i det 'Grønne Helvede'.
Jeg har tre omgange tilbage. 45 minutter i himlen. Tre kvarters ren uspoleret glæde.
Tre bliver til to, to til en og til sidst står jeg tilbage med en omgangstid på 12 minutter og 29 sekunder. Næsten præcist dobbelt så lang tid, som den stående rekord på banen. Sat af Stefan Bellof i en Porsche 956 i 1983.
Min rekord er sat i en Renault Clio. En familiebil. Kåret til årets bil i Europa 2006.
Jeg har kørt den direkte fra kedelige regnfyldte Danmark og ned til banen, der ligger tæt ved grænsen til Luxembourg, Holland og Belgien.
56 Euro koster det at få opfyldt en barndomsdrøm.

Så er problemet bare, at én gang jo ikke er nok.



Jeg ved ikke helt, hvad Andreas prøver at lege her.

Jeg er en fremragende racerkører.

Ja, jeg er så!